Hvis du vælger at tegne en privat pensionsopsparing, så kan du hos Nykredit vælge mellem forskellige typer. Læs mere om hver enkelt herunder:
Når du vælger at sikre din pension med en privat opsparing, har du blandt andet fordelen ved selv at kunne vælge om din pension skal udbetales på én gang, den dag du forlader arbejdsmarkedet, eller om du i stedet ønsker at få den udbetalt i rater. Vælger du at få udbetalt din pension i rater, sikrer du dig, at du har et fast beløb til rådighed hver måned på toppen af den pension, du modtager fra det offentlige og/eller fra din arbejdsgiverbetalte opsparing. På denne måde har du et godt overblik de penge, du har til rådighed hver måned – præcis som med den nettoløn, du har været vant til.
Du kan også gå den anden vej og i stedet vælge en ordning, hvor du får hele din pension udbetalt på én gang. Har du fx en drøm om at forsøde din alderdom med eksotiske rejser eller andre oplevelser, der er forbundet med større udgifter, så kan du bruge dele af din engangsudbetaling til dette.
Hvilken form for løsning, du vælger, afhænger af dine ønsker og behov. Vælger du at få hele opsparingen frigivet på én gang, skal du være opmærksom på, at det stadig er en god idé at øremærke dele af den til månedlige supplementer til dit budget. Når du opretter en pensionsopsparing hos Nykredit, hjælper vi dig med at vælge den løsning, der passer bedste til dig, dine ønsker og din økonomi.